"...en væsentlig og meget aktuel bog fyldt med ekspertviden om data-
og forbrugerbeskyttelse, som kan og bør være af interesse for aktive
forbrugere, erhvervsdrivende, webmastere og politikere." Lektørudtalelse
Hvad gør den fornuftige forbruger?
Hvad gør den gode virksomhed?Beskyttelse af forbrugeroplysninger
sætter fokus på de problemer, der opstår, når erhvervsdrivende
behandler oplysninger om forbrugernes personlige forhold, navnlig på
den nye markedsplads der er en følge af informationssamfundet. Der
foreligger her en række risici for, at oplysninger om forbrugerne
bliver misbrugt, enten således at forbrugsmønstret påvirkes, eller
således at forbrugernes integritet og privatliv krænkes.
Risici
der er reelle og som tit opleves i virkeligheden. Sådan behøver det dog
ikke at være - i bogen gives der således en række råd om, hvordan
erhvervsdrivende kan behandle forbrugeroplysninger på en forsvarlig
måde, samt hvilke rettigheder forbrugerne har. Dette sker på baggrund
af en beskrivelse af de retlige regler, der gælder på dette område.
Gennemgangen er illustreret med mange eksempler.
Bogen
henvender sig både til fagligt interesserede, forbrugere og
erhvervsdrivende. Den sætter fokus på reglerne om forbrugeroplysninger
i persondataloven og markedsføringsloven samt behandling af disse
oplysninger særligt i forhold til:
Markedsføring - Internet - Selvregulering - Privacy policies - Mediekonvergens
Peter Blume, dr.jur., er professor i Retsinformatik ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Mette Reissmann, cand.merc.jur, er chefkonsulent i Forbrugerinformationen.
Indhold:
- Introduktion
- Forbrugeroplysninger
- Markedsføring
- Forbrugeren i cyberspace
- Selvregulering og privacy policies
- Persondata og mediekonvergens
- Afslutning
- Lov om behandling af personoplysninger
- Stikordsregister