Pressen skrev:
"klæder læseren på til at komme helskindet igennem skilsmissen"
- Sissel-Jo Gazan,
Femina"En meget anvendelig håndbog, der giver et godt overblik over sagsbehandlingen og de væsentligste juridiske aspekter af separation og skilsmisse, så parterne bliver velorienterede om rettigheder og pligter."-
Bibliotekernes lektørudtalelse
Om bogen:
Får moderen altid det lille barn, når ægtefæller går fra hinanden? Hvem har ret til den lejede lejlighed? Og hvordan forholder det sig med formue og gæld?
Både gennem sit arbejde som familieadvokat og som rådgiver på Alt for Damernes juridiske brevkasse har Kirsten Reimers-Lund opbygget en stor erfaring inden for rådgivning om skilsmissesager. I Jeg skal skilles gennemgår hun således på et letforståeligt dansk de juridiske og økonomiske emner, man bør sætte sig ind i, når man ønsker at gå fra hinanden.
Efter indledningsvist at beskrive den overordnede sagsgang i en skilsmissesag gennemgår KRL alle de hovedområder, der bliver berørt ved en skilsmisse, såsom forholdene omkring bolig, ægtefællebidrag, børn og formue. Med Jeg skal skilles vil læseren føle sig meget bedre rustet til at komme godt igennem en sag om skilsmisse, der for mange ellers kan føles uoverskuelig og kompliceret.
+ Giver svar på dine spørgsmål vedrørende separation/skilsmisse
+ Hjælp til at komme sikkert igennem en skilsmisse
+ Information om, hvad myndighederne lægger vægt på i en skilsmissesag
+ Både god som forberedende læsning og som opslagsværk under sagen
Kirsten Reimers-Lund er advokat med speciale inden for familieret. Hun er medlem af Ægtefælleskifteudvalget og har været med til at afgive den betænkning, der har dannet grundlaget for den nye arvelov. Hun har i en årrække undervist advokater og dommere inden for arveret og familieret og har besvaret juridiske spørgsmål fra læserne i Alt for Damernes brevkasse.